Print
Tidligere nyheder-November 2010 
30. november 2010
 
LOVE YOU. 200.000 skr. ventede vinderen af "Sikta mot stjärnorna, final" der blev afviklet på Mantorptravet mandag aften. Løbet der var forbeholdt 3 åringer vandtes af favoritten FOR LIFE (Love You) med Jorma Kontio i sulkyen. Vindertiden for den Kari Lähdekorpi trænede hingst blev 1.16,3a/2140m og efter 12 starter med 9 sejre som resultat er den fortsat ubesejret i fejlfri løb.
 
GANYMEDE. En samlet præmiesum på 335.000 kr. med halvdelen til vinderen, havde lokket 17 deltagere til start på Vincennes i mandagens Prix de la Clayette over 2700 meter voltestart. Bedst gik det for Matthieu Abrivard der sejrede med den 4 årige hingst SAGE DE GUERINIERE (Ganymede) i 1.15,3.

LOVE YOU. Louis Baudron trænede UNTIL LOVE (Love You) vandt i går på Vincennes sin tredje sejr i træk da den var konkurrenterne overlegen i Prix des Dahlias med 120.000 kr. til vinderen. Vindertiden for den 2 årige hingst, der havde Cédric Beurel i sulkyen, blev 1.15,8a/2200m.

28. november 2010
 
GANYMEDE. Enrico Bellei førte søndag i Milano, den 2 årige hoppe, OLAZ (Ganymede) til overlegen sejr i 1.16,8a/1600m.
 
BUVETIER D’AUNOU. Brødrene Christophe og Vincent Martens har hidtil i år kørt 10 millioner kr. ind til staldens hesteejere hvor den 4 årige hoppe SINGAPORE SLING (Buvetier d’Aunou) har bidraget med over ½ million kr., hvoraf sejren ved lørdagens start på Vincennes i Prix de Bressuire indbragte 168.000 kr.. Vindertid 1.14,7v/2700m..
 
GANYMEDE. Efter karrierens 26. sejr, der blev hjemført søndag i Taranto, har italienskfødte LA VIDA LOCA (Ganymede) tjent tæt ved 1 million kr.. Vindertiden for den 5 årige hoppe blev 1.13,8a/1600m.
 
LOVE YOU. Robert Bergh måtte sidste sommer betale mere end ½ million kr. for UNIQUE LOVER (Love You) på Trotting Promotions åringsauktion i Frankrig. Den nu 2 årige og 169 cm. høje hingst sejrede søndag som favorit i Graignes med Franck Anne i sulkyen. Vindertiden 1.19,6v/2300m og tjente 45.000 kr.
 
GANYMEDE. Thierry Duvaldestin vandt søndagens 2 års løb i Lyon med hoppen UNITE D’AVIGNERE (Ganymede) der fik noteret tiden 1.19,8a/2050m. Der var 45.000 kr. i førstepræmie.
 
Tvåårigt monster, KLIK HER
 
Duboishingte, vindere pr. 22. november 2010, KLIK HER
 
27. november 2010
 
DAGUET RAPIDE. Per Henriksen trænede ADRION DREAM (Daguet Rapide) vandt natten til fredag på Woodbine Racetrack i Kanada. Efter et løb som fjerde hest undervejs afgjorde den 3 årige hingst til sikker sejr i 1.11,7a/1609m efter en afsluttende quarter (402,3 meter) i 1.10,1. Der var $9.000 til vinderen, der ejes af nordmanden Ragnar Hagen.
 
LOVE YOU. Den italienske 2 åring OROPURO BAR (Love You) er fortsat ubesejret og efter starten i går på San Siro i Milano står hingsten nu med 4 sejre. Med Marco Smorgon i sulkyen blev vindertiden i Premio Patroclo (123.000 kr.) 1.15,5a/2100m.
 
LOVE YOU. Efter tre sejre på provinsbaner i Frankrig havde Thierry Duvaldestin valgt at starte TABRIZ DE VANDEL (Love You) i fredagens Prix Hermentaria (255.000 kr.) på Vincennes og den 3 årige hingst kvitterede med en overlegen sejr i 1.15,7a/2100m.
 
26. november 2010

GANYMEDE. På 800 meter banen i Bologna har 3 årige NARNIZ (Ganymede) vundet for 8. gang i år. Sejren i Premio Fontanelice var 30.000 kr. værd og hingstens vindertid for Enrico Bellei blev 1.13,9a/1660m.
 
LOVE YOU. Onsdag aften på Bjerke Travbane stod PINBALL WIZARD (Love You) med 20 meter tillæg over 2640 meter, men rundede alligevel feltet til overlegen sejr i 1.17,0 for Åsbjørn Tengsareid. Med førstepræmien på 100.000 nkr. har hingsten passeret 750.000 nkr. i indtjening.
 
GOETMALS WOOD. I karrierens anden start sejrede NOBEL BAR (Goetmals Wood) i 1.16,8 og var blandt Italiens mest lovende 2 åringer i 2009. I Torino var hingsten igen i går på vinderpladsen, hvor den blev noteret for tiden 1.15,6a/1600m for Marco Smorgon.
 
GANYMEDE. Et par af Siciliens sejrsheste kunne torsdag i Palermo føje endnu en triumf til meritlisten: IDA Y VUELTA (Ganymede) 18. sejr i karrieren blev hoppen noteret for 1.16,6a/1600m mens LEPTIS MAGNA EST (Ganymede) fik samme tidsnotering over 2000 meter ved karrierens 12. sejr. I et af dagens øvrige løb blev det også til jomfrusejr for den 3 årige hoppe NOTTEDILUNAPIENA (Ganymede) der noteredes for tiden 1.18,4a/1600m.
 
GOETMALS WOOD. Jean Etienne Dubois vandt torsdag Prix de Plestin les Greves (255.000 kr.) på Vincennes med 3 årige TRACKMANIA (Goetmals Wood) der rekordforbedrede til 1.14,4a/2100m. Hoppen er søster til bl.a. Quaizie de Vonnas (Buvetier d’Aunou) 1.12,9.
 
GANYMEDE. Christian Bigeon og TELEMENT HAUFOR (Ganymede) startede i går for anden gang i november måned på Vincennes og endnu en gang fik ekvipagen en sejr med hjem. Den 3 årige hoppe, der er opdrættet og ejet af sin træner, fik 127.500 kr. for sejren i 1.14,6a/2100m.
 
24. november 2010
 
 GANYMEDE. I Palermo, Siciliens hovedstad, vandt NATACHA ATLAS (Ganymede) tirsdag aften årets 7. sejr i 1.15,9a/1600m. Den 3 årige hoppe blev kørt til sejr af sin træner Biagio Le Verde.
 
BUVETIER D’AUNOU. Efter aftenens sejr på Mariendorf-banen i Berlin har GAIUS R.A. (Buvetier d’Aunou) vundet 4 sejre ud af 5 starter i Tyskland. Vindertiden for 3 års hingsten, der blev kørt til sejr af Bernd Warnke, blev 1.17,0a/2000m. Der var 7.500 kr. i førstepræmie.
 
LOVE YOU. 25 sejre har de tyskfødte ROWER YOU (Love You) og LAVINIA LOVE (Love You) vundet tilsammen. De var begge at finde på vinderpladsen mandag aften i Berlin-Mariendorf. Begge 5 åringer var overlegne i henholdsvis 1.17,2a/1900m og 1.17,5a/1900m.
 
EXTREME AUNOU. Åke Kristoffersson fik en trænersejr tirsdag når TITI QUICK (Extreme Aunou) vandt Prix des Hetres (195.000 kr.) på Vincennes. Den 3 årige hingst, der havde Pierre Vercruysse i sulkyen fik noteret tiden 1.17,8v/2725m.
 
23. november 2010
 
LOVE YOU. Den 2 årige italienske hoppe ONDINA DEL RONCO (Love You) har vundet sine to seneste starter, der begge har fundet sted i Napoli. Sejrene er vundet i henholdsvis 1.17.0a/1600m og 1.17,7a/2060m. I Padova har ODINO ALCA (Love You) debuteret mandag aften i 1.18,1a/1640m, hvilket rakte til let sejr for den 2 årige hingst.
 
GANYMEDE. I oktober måned debuterede OMBRETTA BAR (Ganymede) med sejr i Rom i 1.16,6a/1600m for Enrico Bellei. Mandag aften startede den 2 årige hoppe i Padova (800 meter bane) hvor det igen blev til sejr for samme kusk, rekordforbedret til 1.15,5/1640m.
 
BUVETIER D’AUNOU. Team Friis v/John & Morten Friis har sammen Skive Travs største træningsstald med 37 heste på træningslisten, hvoraf to er opdrættet af Stutteri Vang Hovedgård og begge efter Dubois-hingsten Buvetier d’Aunou: Den 5 årige NEVELE VANG (Buvetier d’Aunou) har i år sejret 4 gange hvoraf de to er hentet på Jägersro i henholdsvis 1.14,7v/2140m og 1.14,1a/2140m. Den 4 årige OSCAR VANG (Buvetier d’Aunou) har vundet 5 gange i år, senest mandag aften i Skive med trænersønnen Morten i sulkyen, hvor en god afslutning bragte parret først i mål til sikker sejr i 1.17,8v/2120m.
 
LOVE YOU. Jean Philippe Dubois startede mandag sejrshesten ROYAL DREAM (Love You) i 5 års løbet, Prix de Barenton (135.000 kr.) på Vincennes. For 10. gang ud af 11 mulige var hingsten først i mål og fik noteret tiden 1.15,6v/2700m.
 
21. november 2010
 
GOETMALS WOOD. Straks fra start sendte Steen Juul Frank & Preben Sørensen opdrættede og ejede NAOMI AVENUE (Goetmals Wood) til fronten og herfra kontrollerede en storpullende favorit løbet i jævn 1.16 fart til sikker sejr i 1.16,0a/2000m.
 
GANYMEDE. Knud Mønster havde lørdag taget turen fra Skive til Jägersro med Stald Rosenvangs PARIS LAVEC (Ganymede) der var til start i et 3 års hoppeløb med 50.000 skr. til vinderen. Turen var ikke forgæves da det blev til sikker sejr efter føring fra start i tiden 1.15,2a/1640m.
 
PASSWORD. To yngre helsøskende til avlshingsten Password (Goetmals Wood) er p.t. højaktuelle i Frankrig: Den 3 årige TOUCH OF DREAM (Goetmals Wood) har startet to gange i november måned og begge gange er det endt med sejr for Jean Philippe Dubois mens den 2 årige UNION CHARM (Goetmals Wood) er klar til løb efter en qualifier i 1.20,4v/2000m.
 
19. november 2010
 
GANYMEDE. Ved fredagens løb på Jarlsberg Travbane skulle OLE HALBAK (Ganymede) for første gang i karrieren ud over lang distance hvilket ikke var en ulempe da 4 åringen sejrede sikkert i 1.19,1 auto med 14.000 nkr. til vinderen.
 
BUVETIER D’AUNOU. Billund, fredag. På vej mod føring i første sving blev det til galop for Jan Friis’ debutant PAULA VANG (Buvetier d’AUnou) men selv om alt håb om sejr synes ude, så satte en optimistisk Birger Jørgensen ufortrødent efter feltet. Beslutningen skulle vise sig at bære frugt, for selv med et stort terræntab kunne den 3 årige hoppe i opløbet gå frem til sikker sejr i 1.20,6v/2000m. Der var 5.000 kr. til vinderen der ejes af Carl Erik Graunkær.
 
GANYMEDE. Debuten blev overstået på bedste vis med sejr til følge da den 2 årige hoppe OVER THE MOON LF (Ganymede) her til aften var til start i Napoli. Der var 18.500 kr. i førstepræmie i løbet der blev vundet i 1.17,7a/1600m.
 
LOVE YOU. Den franske træner Thierry Duvaldestin sejrede fredag aften på Vincennes med SILENE DE VANDEL (Love You) i 1.14,5v/2850m. Der var 125.000 kr. til vinderen af 4 års hoppeløbet Prix Phobos.
 
GANYMEDE. 10 sejre er italienskfødte NELSON (Ganymede) noteret for i år efter fredagens overlegne triumf i 3 års løbet Premio Campania (100.000 kr.) der blev vundet i 1.13,8a/1600m på Agnano i Napoli. Hingsten har i karrierens 25 starter vundet 382.000 kr..
 
LOVE YOU. 2 års hest med overlydsfart. Igår aftes den 18 November, havde Bo Johndal sit opdræt til start på Åby Travet, som skulle blive banen hvor hun  skulle have sin debut, og man kan  lige så godt gøre det bedste, og sådan blev det. Den vandt på 1,17,3 i voltestart og med 11,9 de sidste 700 m dette er en helt fantastisk præstation af denne hest. HUSK navnet " ROCK MELOVE    (Love You). Bo Johndal siger " Hun har altid være som at se en million, men nu er hun en million " siger Bo Johndal, som bla. har Johndal  brugt Love You sønnen, den topstammede RACER BOURBON i 2010. til nogle hopper.

LOVE YOU. Efter et prøveløb i oktober måned, hvor godkendelse blev opnået, i tiden 1.17,8a/1609m sejrede den italienskfødte OHTAR BABA (Love You) også i sin debut for to uger siden på 800 meter banen Ippodromo Le Padovanelle i 1.18,7a/1640m. I går var den 2 årige hingst igen til start nu på 1000 meter banen Tor di Valle banen i Rom og kørt af Enrico Bellei blev det til sejr i tiden 1.16,5a/1600m.
 
GANYMEDE. De 2 årige hopper OMNIA BRO (Ganymede) og ODETTE GIO (Ganymede) vandt begge overlegne sejre onsdag i Italien. Den førstnævnte startede i Torino, blev kørt af Marino Lovera og fik noteret tiden 1.16,6a/1600m mens sidstnævnte vandt i Rom for A.Di Nardo i tiden 1.16,9a/1600m.
 
GANYMEDE. Brødrene Vincent & Christophe Martens er henholdsvis kusk og træner til SNOLIMED (Ganymede) der torsdag sejrede på Vincennes i Prix d’Annecy med 172.500 kr. til vinderen. Den 4 årige hingst, der fik noteret tiden 1.14,2a/2100m, vandt også sin forrige start hvor Prix du Palais Royal på Enghien blev hjemtaget i 1.17,4 – her var der 206.000 kr. til vinderen.
 
18. november 2010
 
GANYMEDE. På Jägersro udnyttede Jörgen Sjunnesson springsporet i volten til at sikre sig føringen med amatørtræner Catharina Peterssons MAVERICK (Ganymede) der forsvarede sig hele vejen til mål ved sejren i 1.15,3v/2140m. Der var 40.000 skr. til vinderen der er opdrættet af Anette Jørgensen.
 
LOVE YOU. Inden gårsdagens start på Forus havde Team Åsbjørn Tengsareid udråbt PINBALL WIZARD (Love You) til dagens blanke på V5 og at det ikke var tomme ord fra stalden viste hingsten ved overlegen sejr for Åsbjørn Tengsareid i 1.15,4a/2040m. Med førstepræmien på 20.000 nkr. er det blevet til i alt 650.500 nkr..
 
FILL V. Gord Brown førte den 4 årige MUSTANG MIRABEL (Fill V) til en 6 længdes sejr, tirsdag på Kawartha Downs, i tiden 1.14,1a/1609. Tidligere i år er det blevet til en 1.11,8 rekord. Der var $2.500 ved årets 7. sejr mens den samlede præmiesum løber op i $50.557.
 
16. november 2010
 
LOVE YOU. Steen Juul fik en trænersejr med hjem fra Halmstad mandag aften ved NESMIL HANOVER (Love You) der fra spids tog sig af stayerløbet, med 40.000 skr. i førstepræmie, over 3140 meter snore. Grundet sygdom var Thomas Uhrberg opsat som catchdriver og efter afsluttende 1.14,3 blev sejrstiden 1.16,8.
 
BUVETIER D’AUNOU. På Vincennes er Prix de Colombes med en førstepræmie på 210.000 kr. afviklet og sejren gik til REEDITE GEDÉ (Buvetier d’Aunou) der for Eric Raffin sejrede i 1.13,6v/2700m. Det var parrets 5. sejr i træk, hvoraf de seneste 4 er vundet på Vincennes, og det økonomiske udbytte ved sejrene beløber sig til 800.000 kr.. Den 5 årige hoppe trænes af Frédéric Darondel.
 
15. november 2010
NOT DISTURB. Familien Holmers OLYMPIC FLAME (Not disturb) kunne ved fredagens sejr på JVB tillade sig en mindre galop i løbets indledende fase og alligevel gå forbi konkurrenterne til slut for catchdriver Knud Mønster. Vindertiden på en noget tung bane blev 1.19,8a/1800m. Der var 7.500 kr. i førstepræmie.
 
LOVE YOU. Per Lennartsson og NAHAR (Love You) fik 220.000 skr. for sejren i Bronsdivisionen, Final på Gävletravet. I en smattet og deraf tung/vanskelig bane hang parret indledningsvis i tredje spor inden de kom op udvendigt for den førende, hvorfra de afgjorde til en overlegen sejr i 1.14,1a/2140m.
 
BUVETIER D’AUNOU. Charlottenlund Travbane, søndag. Efter få hundrede meter kørsel satsede Steen Juul fremad mod fronten med favoritten MOLAR (Buvetier d’Aunou) og selvom åbningen blev hård (1.11,8/500m og 1.13,1/1000m) var der aldrig tvivil om udfaldet og sejren i 1.15,3a/2000m var den 19. i karrieren, der har indbragt ejerne Larsen, Jørgensen, Wedderkopp & Ritlov tæt ved 400.000 kr..
 
LOVE YOU. Den fynske træner John K. Hansen der tilbage i 80’erne fejrede store nationale som internationale triumfer med Copenhagen Cup vinderen Hairos (Pay Dirt) siger at han nu endelig har fået afløseren for sin tidligere stjerne. Navnet er INCANTO (Love You) en tyskfødt hingst, som han handlede til Knight Stable for lidt over et år siden. Efter debutsejren på Royal Canin Arena i oktober måned var det søndag tid til at vise 3 åringen frem for Lundens publikum. Kort efter start blev spidsen nået og denne blev forsvaret hele vejen til målstregen i flegmatisk stil. Vindertiden 1.19,2v/2000m i en halvtung bane. Der var 12.500 kr. til vinderen.
 
GANYMEDE. Flemming Jensen vandt søndag på Åby med Carsten Sørensen & Stald Rosenvangs OUCH (Ganymede) der bare var bedst i et 4 års løb med 40.000 skr. til vinderen. Vindertiden 1.16,8a/2640m med en sejrsmarginal på 3½ længde.
 
LOVE YOU. Danmarks bekendte (tidligere John Ø. Jensen trænede) BAMBINO AVANTI (Love You) hentede søndag sin anden sejr i træk. På Sørlandets Travpark blev sejren i 1.15,9a/1609m sikker og præmiekontoen er nu på 300.000 kr. mens vinderrekorden 1.13,9 er sat ved sejr tidligere i år.
 
GANYMEDE. Ved 9 af årets 15 starter har en af Italiens hurtigste hopper LELIA DEL RONCO (Ganymede) fået noteret 1.12 og 1.13 tider. I går på San Siro banen i Milano blev det til sejr for Marco Guzzinati i 1.13,3a/1600m mens forrige start på samme bane også resulterede i sejr – 1.12,6a/1600m. Det er blevet til 600.000 kr. indtjening fra debuten som 2 års og frem til i dag som 5 åring.
 
ROCKLYN. Hele 18 deltagere havde meldt sig til Gruppe III løbet Provisoir Prix Paul Buquet (300.000 kr.) i Argentan. Fra 25 meter tillæg over grunddistancen 2875 meter viste ROCKLYN (Love You) sig klart stærkest for Julien Dubois i 1.17,4v/2900m. Med sejren passerede den 5 årige hingst 3 millioner kr. i indkørte præmier.
 
LOVE YOU. Den hollandske Derby 2’er ANDRE W (Love You) aspirerer til at være Hollands bedste 3 åring, efter sejre i oktober og november måneds årgangsløb i Wolvega. Fokkers Trofee (375.000 kr.) blev hjemtaget i 1.16,7a/2100m og i går lørdag var det Breeders Crown (175.000 kr.) der blev vundet for Hugo Langeweg jr. i 1.14,1a/2100m. På løbsdagen blev det også til sejr for ZARINA CUNERA (Love You) en 4 årig hoppe der for R.L. Pools var overlegen vinder i 1.14,8a/2100m til en præmie på 7.500 kr..
 
GOETMALS WOOD. En af Hollands bedste 4 åringer ZEUS OLDESON (Goetmals Wood) vandt årets femte sejr ved søndagens start i Wolvega. Hingsten var konkurrenterne overlegen i 1.14,9a/2000m og fik 7.500 kr. for sejren.
 
LOVE YOU. Efter søndagens sejr i Duindigt er GLOBAL MONEY (Love You) nu ubesejret i 8 karrierestarter. Den 3 årige svenskejede hingst sejrede for Hugo Langeweg jr. i 1.17,8a/2000m.
 
12. november 2010
 
DAGUET RAPIDE. Føring fra start til mål var recepten ved ADRION DREAM’s (Daguet Rapide) sejr for Gord Brown, tirsdag på Kawartha Downs i Kanada. Per Henriksen, der træner den norskejede 3 årige hingst, kunne fra sidelinien konstatere at sejren i 1.13,2 blev overlegen med 5 længder.
 
LOVE YOU. Åke Lindblom tog sig af det indledende V65 løb på Solvalla onsdag aften med Björn Wedenberg ejede I SAW YOU (Love You) der fra bagspor lå sidst med 800 meter igen. Angreb i vide spor opløsbsvinget rundt og afgjorde i god tid før målstregen til sikker sejr i 1.15,6a/2140m. Der var 60.000 skr. til vinderen der nu står med en præmiesum på 746.skr..
 
BUVETIER D’AUNOU. I "Lalandia Billunds Ærespræmie - Den Jydske Marathon" skulle deltagerne 3 gange rundt om Billund travbanes 1200 meter oval og ikke overraskende afgjorde Magnus Ladegård trænede BEAUZAC (Buvetier d’Aunou) løbet for Steen Juul ved at gå forbi til til let sejr i 1.18,2v/3640m. De svenske ejere S.E. Åhlander AB fik 20.000 kr. for sejren.

LOVE YOU. På Vincennes har den 4 årige hoppe SYLVIANA BELLA (Love You) vundet Prix de Castres (345.000 kr.) for sin træner Thierry Duvaldestin i 1.13,7a/2100m godt et sekund fra årsbedste 1.12,8a/2100m.

 
9. november 2010
EXTREME AUNOU. Under Vintermeetinget 2009 havde Robert Bergh trænede MAC KINDLEY (Extreme Aunou) et succefuldt ophold i Frankrig, hvor det blev til 1 million kr. i indkørte præmier i et 3 måneder langt ophold. Grundet en foldskade i foråret er det blot blevet til en enkelt start i år, der så til gengæld også resulterede i sejr og ny banerekord på Bergsåker. Med denne formbesked blev næste opgave starten i går på Vincennes i Prix d'Arcachon (560.000 kr.) hvor 18 heste travere stillede til start over distancen 2100 meter med autostart. Straks fra start blev feltets eneste nordiske islæt sendt til spids og herfra blev sejren sikker i 1.14,2 på et halvtung bane.
 
GANYMEDE. Mandagens Prix Reine du Corta (Gr. II) på Vincennes med 410.000 kr. til vinderen, blev vundet af Joël Hallais trænede TORNADE DU RIB (Ganymede) der var let vinder for David Thomain. Vindertiden for den 3 årige hoppe blev 1.14,8a/2175m.
 
DAGUET RAPIDE. Som 2 års blev det til lidt over 100.000 kr. og vinderrekord 1.15,8 for italienskfødte MONZA (Daguet Rapide) der rekordforbedrede til 1.13,0 sidste år som 3 års og lagde yderligere 200.000 kr. til præmiekontoen. I år har hoppen haft en løbspause midt på året, men er nu igen i vinderform og indenfor de sidste 12 dage er det blevet til 2 sprintersejre i Milano i henholdsvis 1.13,9 og 1.13,5.
8. november 2010
 
LOVE YOU. Både "A" og "B"-finalen af Breeders Crown løbene for de 5-7 årige hingste og valakkerpå GelsenTrabPark blev vundet af afkom til Love You. Det sidstnævnte løb hvor der var 37.500 kr. til vinderen tog Michael Nimczyk sig af med en overlegen ROWER YOU (Love You) der med 10 længder tilgode på konkurretnterne fik noteret tiden 1.15,0a/2000m. Hovedløbet blev som ventet vundet af Copenhagen Cup vinderen NU PAGADI (Love You) der for Erik Adielsson ligeledes var overlegen i 1.13,4a/2000m. Den af Stig H. Johansson trænede hingst tjente 170.000 kr. og står nu med en præmiesum på 4,7 millioner kr.
 
GANYMEDE. I Bologna (800 meter bane) har ONYMEDE BIEFFE (Ganymede) vundet i 1.17,8a/1600m, hvilket var hingstens tredje sejr indenfor de seneste fem starter. 2 års sæsonen har indtil videre indbragt 75.000 kr..
 
LOVE YOU. Sidste års Derby 2’er i Holland ZIZOU (Love You) var lørdag til start i Tyskland, nærmere bestemt Gelsenkirchen, hvor den nu 4 årige hingst var overlegen vinder for Roland Hülskath i 1.14,9a/2000m efter at have afsluttet i 1.12,5/500m. Der var 15.000 kr. til vinderen.
 
PASSWORD. Jean Philippe Dubois sejrede søndag i Argentan med avlshingsten Password’s lillesøster TOUCH OF CHARM (Goetmals Wood) der i 3 års løbet, Prix Paul Jariel (50.000 kr) var blandt dagens hurtigste vindere i 1.20,3a/2150m.
 
LOVE YOU. Sidste års Derby 2’er i Holland ZIZOU (Love You) var lørdag til start i Tyskland, nærmere bestemt Gelsenkirchen, hvor den nu 4 årige hingst var overlegen vinder for Roland Hülskath i 1.14,9a/2000m efter at have afsluttet i 1.12,5/500m. Der var 15.000 kr. til vinderen.
 
GOETMALS WOOD. End ikke en mindre startgalop, der vel kostede omkring 20 meter, kunne forhindre Steen Juul i at vinde med Frank & Preben Sørensens NAOMI AVENUE (Goetmals Wood) der afgjorde til sikker sejr i 1.16,5v/2020m. Hoppen, der er søster Monsieur Avenue (Abracadabrant) 1.15,4a/2140m og den 3 årige Phone (Daguet Rapide) med rekord 1.15,1a/2000m fik 12.500 kr. for sejren på Charlottenlund Travbane.
 
LOVE YOU. Søndagens V5-finale på Lunden blev vundet af Steen Juul med favoritten OBSESSION (Love You) der sejrede for tredje gang i træk i 1.15,5a/2000m. Anders Lou Hendriksen ejer mens Peter Klempel er opdrætter.
 
GANYMEDE. Lige siden 2 års sæsonen, der bl.a. gav sejr i 1.16,8, har MOSES ROB (Ganymede) været blandt Italiens bedste i "M"-årgangen der er født i 2006. Søndag vandt hingsten i 1.12,4a/1600m på San Siro i Milano. Med førstepræmien på 85.000 kr. er det blevet til 1,6 millioner kr..
 
LOVE YOU. Roger Malmqvist havde taget sin egen FRENCH BELLE (Love You) med til Mantorptravet for start i dagens 2 års løb med 30.000 skr. til vinderen. Efter føring fra start drog Solvalla træneren farten op over den sidste omgang, der blev afviklet i 1.16-fart hvorefter sejren i 1.17,5v/1640m blev let med 2½ længde.
 
GANYMEDE. Den italienskfødte LISS OP (Ganymede) vandt søndag 17.500 kr. på San Siro i 1.12,6a/1600m. Det var i øvrigt første gang Marco Smorgon kørte hoppen.LOVE YOU. I Firenze (800 meter bane) har 2 årige OLD FASHION CLUB (Love You) vundet i 1.18,0a/1600m hvilket udmøntede sig i en sejrscheck på 21.000 kr.. I forrige start sejrede hingsten i 1.17,0a/1600m på Ippodromo dei Pini di Follonica.
5. november 2010
 
PASSWORD. I den forgangne uge har yderligere 3 afkom til Passwords’ debutårgang (2 år i år) været i qualifier og været under godkendelseskravet på 1.22v/2000m. Af hingstens franske årgang på 72 afkom er der således pr. 29. oktober 27 "U"-er ud af årgangen på 72 (= 38%) der er klar til løb, hvilket er klart over landsgennemsnittet på 16%. De tilkomne er: UNUSUAL CHARM (Password) 1.20,8 – UNION FRANCAISE (Password) 1.21,0 og UN CRI D’AMOUR (Password) 1.21,1.
 
GOETMALS WOOD. Efter Åke Svanstadt tidligere på året overtog træningen af RIO DE LA PLATA (Goetmals Wood) er hoppen i fejlfri udgave ubesejret i sit nye regi. Torsdag aften på Åby sad træneren selv i sulkyen ved den tredje sejr i tiden 1.14,1a/2140m. Ved de to tidligere sejre, begge over kort distance, i 1.13,7 og 1.14,2 var det med amatøren Emil Wulcan i sulkyen. Det økonomiske udbytte ved de tre sejre har været 110.000 skr.
 
GANYMEDE. Den franske træner Christian Bigeon vandt onsdag på Vincennes med sit eget opdræt, den 3 årige hoppe TELLEMENT HAUFOR (Ganymede) der sejrede i tiden 1.18,5v/2850m og tjente 120.000 kr..
 
GOETMALS WOOD. Avlshingsten Not Disturb (Defi d’Aunou – Island Dream) med rekord 1.11,9 – 2,2 millioner kr. har en lillesøster i den 3 årige TAHITI DREAM (Goetmals Wood – Island Dream) der onsdag startede på Vincennes i Prix de Fouilloy (245.000 kr.) hvor Jean Pierre Dubois’ opdræt sejrede i 1.15,9v/2850m med barnebarnet Jean Baudron i sulkyen.
 
GANYMEDE. Pierre Belloche sørgede for den tredje afkomssejr til Dubois-hingste ved løbene onsdag eftermiddag på Vincennes. Sejrsvåbenet var REGATE MESLOISE (Ganymede) der sejrede i 5 års løbet Prix de Maure de Bretagne i 1.15,7v/2700m. Med førstepræmien på 170.000 kr. rundede hoppen 1 million kr. i indkørte præmier.
 
 
6. novembe 2010
 
DAGUET RAPIDE. Scud. Bolgheri Srl. (Dubois) er opdrætter af den 2 årige hingst OEUVRE D'ART (Daguet Rapide) der i aftes debuterede i Napoli med sejr i 1.18,5a/1600m for sin træner Erwin Bot.
 
LOVE YOU. Kan den i tre starter ubesejrede OROPURO BAR (Love You) være Italiens bedste 2 åring? Her til aften sejrede hingsten i Padova, hvor banen helt nøjagtigt er opmålt til 804,5 meter, for Marco Smorgon. Vindertiden i Premio Ufficio Tecnico (95.000 kr.) blev 1.14,7a/1640m.

                                                                                                            GANYMEDE. I denne weekend, på GelsenTrabPark i Gelsenkirchen, afvikles finalerne i de tyske Breeders Crown. Fredag blev vinderne af henholdsvis de 4 åriges opgør fundet og med stor succes for avlshingsten Ganymede (Buvetier d’Aunou). "Breeders Crown 4jährige Hengste/Wallache – Hauptlauf" med 150.000 kr. til vinderen blev vundet af en overlegen HEROS (Ganymede) i 1.14,9a/2100m med Jägersro-træner Conrad Lugauer i sulkyen. Det var parrets anden storsejr i Tyskland, da det tilbage i juli måned blev til sejr i "Criterium der Vierjährigen" på 1.13,0a/1609m. Tidligere på dagen havde IDENTICO CORNER (Ganymede) taget sig af trøstløbet til ovennævnte løb og her var hingsten først over stregen for 9. gang i år. Sejren i 1.15,2a/2000m var ifølge dommerrapporten überlegen og var 32.000 kr. værd. 

4. november 2010
 
LOVE YOU. Tirsdagens sejr på Jägersro var årets femte for Kari Lähdekorpi trænede NICOLAS DE MORTREE (Love You). For Johnny Takter blev vindertiden 1.14,7a/1640m og de seneste 3½ måned har 4 åringen tjent 220.000 skr. til opdrætter og ejer Väsjö Fastighets AB, Stockholm.
 
GANYMEDE. I maj måned præsterede den 2 årige italienskfødte hoppe OLA FATAL (Ganymede) tiden 1.19,8a/1600m i prøveløb, men debuten fandt først sted her til aften i Firenze, hvor det blev til sejr i 1.19,0a/1660m. Med søskende som Lester Piggott (Daguet Rapide) 1.11,9 og Cid Campeador (Buvetier d’Aunou) 1.12,8 er forventningerne naturligvis store.
 
LOVE YOU. Sejren på Vincennes i Prix Marcel Dejean (Gr.III) med en førstepræmie på 280.000 kr. var UNE LADY DE NAPPES (Love You) tredje i fjerde start. Den 2 årige hoppe, der er opdrættet og trænet af Jean Pierre Dubois’ barnebarn Louis Baudron fik noteret tiden 1.17,1v/2200m.
 
DAGUET RAPIDE. Michael Lønborg fik en sejr med sig hjem fra tirsdagens løb på Jägersro med tyskopdrættede SHAMBALA DREAM (Daguet Rapide). Efter et rygløb undervejs gik den 4 årige hoppe sikkert frem i opløbet og sejrede med 2 længder i 1.17,2v/2140m. Der var 30.000 skr. i førstepræmie.
 
GOETMALS WOOD. Lutfi Kolgjini stod for aftenens mest overlegne vinder da han i aftes på Jägersro vandt et 3 års løb med italienskfødte NASH AS (Goetmals Wood) der med tiden 1.15,2v/2140m kunne notere sig for den tredje 1.15-notering i træk over normaldistancen. Der var 30.000 skr. i førstepræmie til træneren der faldt for plagen på ITS-auktionen i 2008 og måtte af med 200.000 kr. for at få hingsten med sig hjem til Sverige.
 
DAGUET RAPIDE. På en noget tung bane kunne Anna Forssell føre sin egen TOURNESOL (Daguet Rapide) til sejr på trænerens hjemmebane Axevalla. Vindertiden for den 3 årige hoppe blev 1.17,6a/2140m og parret er fortsat ubesejret sammen i to starter. Der var 20.000 skr. i førstepræmie.
 
1. november 2010

 
 PASSWORD. Efter et prøveløb i Caen, hvor godkendelse blev opnået i tiden 1.17,8v/2000m, lod Louis Baudron sin egenopdrættede og -ejede URONOMETRO (Password) debutere i Nantes søndag eftermiddag i Prix de Saint-Fiacre med 37.500 kr. til vinderen. Den 2 årige hingst gik sejrrigt ud af løbet og fik noteret tiden 1.19,2v/2275m ved en let sejr.

LOVE YOU. En af de bedre heste i den franske "S"-årgangs er Satchmo Wood (Goetmald Wood) med rekord 1.14,5 og 1,5 millioner kr.. Søndag var lillebroderen UNTIL LOVE (Love You) på vinderpladsen i Lyon-Parilly hvor det blev til overlegen sejr, den anden i træk, i 1.19,0v/2100m. Den 2 årige hingst, der trænes af Louis Baudron og blev kørt til sejr af C. Beurel fik 45.000 kr. for sejren.